Hvordan sætter jeg en daglig pris?
Her kan du få hjælp til at sætte din daglige pris på din annonce
Monika Barauskaite
Seneste opdatering 2 år siden
Du bestemmer selv den daglige pris, du ønsker for dit gear.
En hovedregel lyder på, at din daglige pris inkl. moms bør være omkring 1,5-4 % af nyprisværdien af dit gear.
Derudover anbefaler vi, at du giver rabat, når dit udstyr bliver lejet i flere dage.
For udstyr, der fx koster 50.000 kr., kunne prissætningen se således ud:
Pris for 1 dag / weekend inkl. moms: 1.000 kr. (1 dags lejepris)
Pris for 3 dage inkl. moms: 2.000 kr. (2 dags lejepris)
Pris for 7 dage inkl. moms: 3.000 kr. (3 dags lejepris)
Med og uden moms
Når du sætter din daglige pris, skal du altid sætte den inklusiv moms. På den måde sikrer du dig, at din udbetaling er i overenstemmelse med det, du ønsker at tjene.
Hvis du er CVR-registreret, skal du derfor huske at gange din ønskede dagspris med 1,25, når du sætter prisen.
Hvis du ønsker, at vi hjælper dig med prissætningen, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi vil meget gerne hjælpe dig.